Ej sikke lej Bag mærket Ej sikke lej findes Margit Egeskov og Marlene Eger Ullum. Firmaet blev stiftet i april 2004. "Det hele begyndte, da vi faldt over nogle gamle håndarbejdsbøger med sjove dyreprints. Især var der et sjovt print af en ugle, som vi synes ville være et sødt og sjovt motiv at sætte på en børnet-shirt". Det er den samme ugle, som i dag er en del af "Ej sikke lej" logoet. Den røde t-shirt med uglemotivet blev en succes, og siden er nye t-shirts med dyreprints kommet til. Børnetrøjerne, som alle er i stærke farver, er nu blevet til en basisvare, og kollektionen er blevet udvidet med bl.a kjoler, bukser, hagesmække, og undertøj. H.J.O.R.T.H H.J.O.R.T.H COPENHAGEN blev stiftet i august 2004 af designeren Louise Hjorth. Med en uddannelse som tekstildesigner og flere års arbejde med tekstilprint, var det oplagt at skabe designs hvor printet skulle være det primære. Virksomheden startede fra en trang krog i privatboligen, men holder i dag til i store dejlige lokaler centralt på Amager. På få år er H.J.O.R.T.H COPENHAGEN blevet et etableret mærke i Danmark, Norden og flere steder i Europa. Japanerne kan for første gang i år gå vinteren i møde iført H.j.o.r.t.h, og også Beneluxlandende er med i eventyret. Fra at være ene kvinde, er der i dag flere ansatte tilknyttet virksomheden. Men ånden og idéen bag er stadig den samme: Legen med det barnlige og fjollede udtryk. ”Min mission var fra starten at lave tøj til børn der på en gang var fjollet og spændende for børnene samt praktisk i brug. Der skal være en rød tråd i hver kollektion, for det får gang i fantasien, og det er noget børnene kan forene sig med og inddrage i deres leg.” Vi kalder det for ’fjolle-nyttigt’ børnetøj, siger Louise Hjorth. Som inspirationskilde er Pippi Langstrømpe en central figur når kollektionerne er på tegnebrættet: ”Hun gør alt det der er umuligt og forbudt, og altid på en sød måde. ”Hun er en herlig, og ukompliceret person, så hun ”kigger med” på sidelinien når Hjorth’ens univers skabes.” Nogle styles vælges ud og ”omformateres” til modeller for den barnlige voksne, for som Louise Hjorth udtrykker det ”Hjorthe-tøj er tøj til børn og barnlige sjæle, fra 0-100 år”. Ida T Ida Trads står bag IdaT, som blev stiftet i april 2005. Med en humoristisk og sød streg har hun fantasifuldt givet liv til alverdens vilde, sjove og farlige dyr. Det første dyr, der voksede frem af hendes hånd, er den karakteristiske abe – der efterhånden er blevet et varemærke i sig selv. Børnetøjet fra Ida T fåes i str. 0-8 år og er udført i rene, lækre og holdbare kvaliteter som bomuld og mikro polar fleece. Børnene skal føle sig godt tilpas og huden skal kunne ånde – både når der soves til middag og når der leges både ude og inde MIO my MIO MIO my MIO er ikke blot et børne-eventyr af Astrid Lindgren, men også et fantastisk eventyr for tre unge kvinder, hvis hjertebarn er drevet af engagement, kreativitet og mange års erfaring inden for design, konstruktion og salg af modetøj. MIO my MIO er eksklusivt og unikt dansk-designet børnetøj, hvor børns glæde ved tøj i skønne farver, fantasifulde print og sjove detaljer kombineres med kravet om høj kvalitet og praktisk komfort. Det er lækkert og anderledes tøj til børn i alderen 2-12 år. Til drengene er stilen sej men på samme tid fræk og drenget. Pigerne får lov til at være piger, men det feminine og romantiske udtryk har fået et tvist og sat sammen på en ny og anderledes måde. Mini Nümph Når et ønske kommer fra hjertet, bliver det hørt. Og siden vi i nümph startede med at virkeliggøre vores drømme om det tøj, vi selv vil gå i, i et stærkere og mere personligt brand, har vi drømt om at skabe en kollektion til vores døtre og små søstre (eller vores veninders) - de små, seje piger, der skiller sig ud ved at være nysgerrige, fantasifulde og deres helt egne. Mini nümph er nümph prints og designs, skaleret ned i 0-6 år, og tilføjet den bevægelsesfrihed, små alfepiger har brug for, når de legende opdager verden. Hendes tøj skal støtte hende i at udfolde sig frit og fantasifuldt uden begrænsninger, det skal være blødt og behageligt, lunt om vinteren og kølende om sommeren. Rene naturmaterialer i enkle snit, der kan tåle leg og latter fra morgen til aften – i naturens egne, unikke farver: Jordbær moset ud i fløde, sensommeræbler, grøftekantsgræs, bark og brombær. Den ene dag er hun nemlig en sej Sørøver Sally, den næste dag en bjørn, der spiser honning, men som regel er hun en alf, for hun kan nemlig flyve - så længe der ikke er nogen, der kigger. Når Alfepigen triller ud af sengen om morgenen, tager hun sin bedste ven, Stoffofanten, under armen og drager på eventyr i skoven. Her gemmer den duftende skovbund på en hemmelig skat af røde ahornblade, en koloni af bænkebidere og flade, glatte tryllesten. Bevæbnet med den sejeste regnfrakke og en pakke rosiner, er der intet, der kan stoppe hendes eventyrlyst. Og når solen går ned efter dagens skattejagt, falder hun trygt i søvn under kæmpe-egen, der drysser de dejligste lyse drømme ned over hende. Hendes venner, skovens små alfer, lægger en mospude under hendes kind og dækker hende med en lun dyne af dunhammer-dun, indtil hendes mor kommer og bærer hende hjem i seng. Milibe Milibe blev stiftet i 2002 af Mille Milt og Maria Raben. Mærket er kendt for deres behagelige ribbluser, som fås i ensfarvede eller med fine striber. Milibe designer primært basis, som frem for alt handler om komfort. Der bliver tænkt meget på både børn og miljø, og har siden første kollektion kun brugt økotex farver. Danefæ Enkle og funktionelle produkter i grafisk retrodesign for humoristiske herboende, begejstrede besøgende og syltetøjsfingrede småfolk. Velkendte danske stereotyper er det grafiske udgangspunkt for et bredt udvalg af basisprodukter af høj kvalitet og med et glimt af ironi Villekulla Kvinden bag Villekulla hedder Malene Birk Thøgersen Villekulla by birk er et nyt dansk børnetøjsmærke skabt til skønne drenge og kvalitetsbevidste forældre. Stilen er klassisk sporty med fokus på gode materialer, kvalitet og masser af lækre detaljer. Drengetøjet fra Villekulla fås i str. 3-7 år og er produceret i Europa under velordnede forhold. Mungo Mungo Collection er et dansk børnetøjsmærker til alle seje unger i alderen 0-10 år og til forældre som gerne vil se deres børn i et casual design. Kammakarlo kammakarlo® er et dansk firma, der designer tøj til de sødeste, frækkeste og skønneste baby’er og børn i alderen 0 - 10 år. Materialerne er lækre, bløde, eksklusive og slidstærke i smukke, delikate og harmoniske mønstre og farver. Tøjet er skabt med en helt unik og behagelig udformning, så det både er skønt at have på for de små og samtidig ser super-lækkert og charmerende ud. Alle metervarer, broderier og prints designes af kammakarlo®'s egne designere. RoomMate Baby Banz Baby Banz Inc. blev en realitet i 2001 i Australien, da en far ikke kunne finde solbriller til sine børn af en ordentlig kvalitet.Baby Banz blev introduceret på det amerikanske marked i 2002 og er mest kendt for det unikke design med den fleksible justerbare hovedrem og de 100 % UV-beskyttende glas, men producerer bl.a. også solhatte til børn. Baby Banz solbriller lever op til relevante standarder for solbriller blandt andet Australsk/New Zealandsk AS/NZS 1067:2003 samt bærer CE mærket. I dag er Baby Banz ikke kun et kendt navn i USA og Australien, men fås også i lande som Sydafrika, Japan, Tyskland, Italien, England, Holland, Belgien og Danmark. I et stadigt forværret UV-miljø fortsætter Baby Banz indsatsen med at beskytte næste generationers udsatte øje og hud. Inch Blue skindsko Hos Inch Blue er det anerkendt, at babyfødder ikke bare er små versioner af dine egne voksne fødder - de har en fuldstændig anden form. De er blødere og rundere og med næsten ingen hård knogle. Det er med til at gøre dem sårbare. Inch Blue skoene er designet til at give komfort til små voksende fødder. De bliver lavet af naturligt, blødt læder, der tillader de små fødder at ånde. Skoene er ikke kun til babyer - de laves i størrelser helt op til 25-27 (4 år) Designet er vigtigt for Inch Blue. Sjove, friske designs og motiver i flotte farver er et af varemærkerne. Med over 100 forskellige designs er det næsten svært at vælge. Det gør Inch Blue til en af de største producenter på markedet og er med til at sikre branded popularitet grundet den store valgmulighed og unikke kvalitet. Alle skoene er designet og produceret i England af de bedste materialer. FAKTA: ¤ Non-slip sko ideelle til glatte gulve. ¤ Bløde åndbare sko der beskytter og tillader små fødder at gro naturligt. ¤ Elastik i anklerne for at lette tilpasningen og for at sikre, at skoene bliver siddende på. ¤ Rekommanderet til babyer som den næste bedste mulighed efter bare fødder. Babylegs BabyLegs er smarte accessories til børnenes tøj og findes i enhver tænkelig farve og design. De bruges til at holde ben (og arme) varme og fungerer som et smart statement til ethvert outfit. Benvarmerne blev oprindeligt designet til de yngste, så de kunne holde benene varme, selvom bukserne og strømperne skilte, når de blev løftet op, sat i klapvogn, autostol, slyngen etc. Men også de ældre børn er glade for dem grundet de smarte farver og mønstre. Her er nogle af fordelene: - Letter bleskift og pottetræning (så man ikke skal hive to par bukser op og ned) - Beskytter bløde knæ for barske overflader - Holder ben (og arme) varme året rundt (også når det er for varmt til strømpebukser, men for koldt uden, eller som ekstra lune under bukserne) - Yder let solbeskyttelse - Hjælper med at bevare strømperne på (eks. om natten, når dynen og strømperne sparkes af) - Én størrelse passer de fleste børn mellem 0 og 10 år. - kan bruges til både drenge og piger - Gør dansetimen lidt cool'ere. - Funk'er ethvert outfit op. - Findes i utallige farver og mønstre Benvarmerne er lette for større børn selv at hive på - benene holdes varme selvom børnene ikke ønsker at have bukser og strømper på. BabyLegs'ene er ofte deres 1. valg i forhold til strømpebukser. Fødderne holdes frie, så børnene ikke glider, når de går, hopper eller danser. Mange - voksne som børn - holder af at bruge benvarmerne på armene, så varmen holdes eks. mens man cykler. |
|
|
| Indkøbskurv |
|
0 vare(r) i kurv
|
| I alt |
0,00 DKK |
|
|